
Leasing af hybridbiler
En hybridbil er udstyret med både en elmotor og en forbrændingsmotor. Det giver længere rækkevidde og lettere eller kortere ladetider end elbilerne. Samtidig giver det en markant brændstofbesparelse sammenlignet med en benzin- eller dieselbil. Man kan sige, at hybridteknologien samler det bedste fra henholdsvis el-bilen og de almindelige benzin- og dieselbiler.
Flere og flere virksomheder stiller som krav, at medarbejderne kører i biler, der matcher virksomhedens grønne profil. Derfor er erhvervsleasing af en hybridbil værd at overveje for mange, der har firmabil.
Har du ikke firmabil, kan privatleasing af en hybridbil være værd at overveje – enten fordi du som privatperson vægter den grønne profil, eller fordi du ønsker nogle af de fordele, der er ved en hybridbil.
Overvejer du leasing af en hybridbil?
Flextos anbefaling til dig, der overvejer at lease en hybridbil – enten til privat brug eller erhverv – er, at du får regnet på din kommende bil. Som det ser ud nu, forsvinder det bundfradrag, der ellers har gjort el- og hybridbilerne mere økonomisk attraktive med udgangen af 2020. For nogle vil det dog fortsat godt kunne svare sig at lease en hybridbil.
Kontakt os på tlf. 96 36 52 25 eller info@flexto.dk for at høre nærmere.
Hvad er en hybridbil?
En hybridbil er en bil, som har to forskellige kilder, der skaber fremdrift. Med en hybridbil får du det bedste fra to verdener; nemlig både en forbrændingsmotor, som du kender den fra din benzin- eller dieselbil og en elmotor.
Forbrændingsmotoren sikrer lang rækkevidde, mens elmotoren bidrager til at reducere dit brændstofforbrug. I nogle modeller kører forbrændingsmotoren på benzin og i andre på diesel.
Se vores udvalg af hybridbiler herunder
Registreringsafgift på hybridbiler
Hvad er afgiften på hybridbiler? I modsætning til elbilerne er der fuld registreringsafgift på hybridbilerne. Dog er der et bundfradrag, der medfører, at hybridbiler til en værdi under 400.000 kr. reelt er afgiftsfritagne.
Ordningen står til at udløbe med udgangen af 2020, men ind til da er pluginhybrid-bilen altså relativt billigere end en benzin- eller dieselbil.
Beskatning af hybridbiler
Reglerne for beskatning af firmabil er nøjagtigt de samme på en hybridbil som en almindelig benzin- eller dieselbil. Din firmabilsbeskatning udregnes efter bilens markedspris. Er bilen mindre end 4 måneder gælder nyvognsprisen.
Dog er der på hybridbiler indført et særligt fradrag i den personlige beskatning på 40.000 kroner om året eller 3333 kr. / måned. Du bliver altså beskattet af 3333 kr./md. mindre ved valg af en hybridbil. Dette særlige fradrag (som i øvrigt også gælder for elbiler) står dog til at udløbe med udgangen af 2020.
Om du vil opnå en besparelse på beskatningen af din hybridbil sammenlignet med en fossilbil, vil altid skulle bero på konkrete beregninger.
Kontakt os for at nærmere information.
Typer af hybridbiler
Plug-in Hybrid Electrics Vehicle (PHEV)
Den i dag nok mest udbredte hybridteknologi. Batteriet er markant kraftigere end på HEV’erne, og det er dermed muligt at køre længere distancer på ren el – typisk omkring 50 km afhængigt af model.
Når batteriet er tomt, sørger forbrændingsmotoren for at generere energi til opladning af batteriet. Derudover opsamler bilen energi under udkobling og opbremsning til opladning af batteriet.
I modsætning til MHEV/HEV’erne kan PHEV’erne samtidigt oplades eksternt via en ladestander eller direkte fra stikkontakten via et ladekabel (“mormorkabel”) – deraf navnet plugin-in-hybrid.
Hybrid Electrics Vehicle (HEV)
Denne type af hybridbil kan køre på ren el og får derefter hjælp af forbrændingsmotoren. I modsætning til plugin-typen kan batteriet ikke oplades eksternt. Opladning sker via forbrændingsmotoren samt ved opsamling af energi under udkobling og opbremsning. Dermed opnår du en brændstofbesparelse.
Mild Hybrid Electrics Vehicle (MHEV)
En ”mild hybridbil” har små batterier og kan kun køre helt korte distancer eller slet ikke på ren el. Elmotoren assisterer forbrændingsmotoren ved belastning, hvor brændstofforbruget ellers ville være højt, bl.a. ved acceleration. Herved opnår du et lavere brændstofforbrug. Bilen kan ikke oplades eksternt, og de små batterier medfører, at den egner sig bedst til korte ture, bykørsel med mange start/stop mv.
Fordele og ulemper ved hybridbiler
Få dit overblik her
Fordele ved hybridbiler
- Grøn og miljøvenlig
- Lang rækkevidde
- God brændstoføkonomi
- Lav grøn afgift
- Særligt fradrag i 2020
- Næsten lydløs kørsel
Ulemper ved hybridbiler
- Usikkerhed om afgifter
- Ydeevne svinger med temperaturer
- Begrænset udvalg
- Begrænsede lademuligheder
- Motorstøj
- Højere anskaffelsespris
Har du spørgsmål til valg af din næste hybridbil?
Vores leasingrådgivere sidder klar til at hjælpe dig.

Casper Lundmose
Leasingrådgiver

Kim
Sørensen
Leasingrådgiver

Michael Johansen
Salgsdirektør
Muligheder for opladning en hybridbil (plug in)
Er din hybridbil af plug in-typen skal du have dine lademuligheder med i overvejelserne.
Nogle af de spørgsmål du skal tage stilling til, når du vælger ladeløsning og abonnement, er
- Hvor langt skal jeg køre i dagligdagen? Og er der mulighed for at lade op undervejs?
- Har jeg behov for at kunne lade på min bopæl? Og hvor lange ladetider kan jeg acceptere?
- Hvor mange kilometer kører jeg årligt?
- Har jeg det bedst med at kende mine udgifter? Eller kan jeg leve med, at priserne svinger?
Opladning af hybridbil med E.ON eller Clever
I Danmark er der overordnet 2 leverandører af ladeløsninger til hybridbiler, nemlig EON og Clever.
Begge leverandører tilbyder:
- Et bredt netværk af ladestandere fordelt over det meste af Danmark
- Mulighed for opsætning af ladebokse på private bopæle og arbejdspladser
- Abonnementsløsninger med både fast pris og forbrugsbaseret afregning
- Tilbagebetaling af strøm anvendt til opladning af din hybridbil ("strømrefusion")

Måske er du også interesseret i at læse om:
Seneste nyt fra bloggen

Privatleasing eller erhvervsleasing – hvad skal du vælge?
Sådan vælger du mellem erhvervsleasing og privatleasing Se eller gense vores webinar om privatleasing vs. erhvervsleasing herunder Webinaret er afholdt den 4/11 2020. Vil du

Casper kører italiensk – kom med bag rattet i hans nye Alfa Romeo Stelvio
Hils på Casper, som er leasingrådgiver i Flexto og netop har fået ny (og lidt anderledes) bil. I videoen nedenfor fortæller han, hvorfor det liiige

Guide: Sådan sikrer du dig den bedste restværdi ved leasing
Okay – svesken på disken. Der findes ikke en 100 % skudsikker metode til at undgå skæve restværdier. Bilmarkedet udvikler sig hele tiden. Men der