bilulykke

Klar til sommerferien?

Bliv klar til sommerferien. Dette skal du være opmærksom på.

Sommeren er over os, og for rigtig mange danskere venter en feriedestination sydpå, men inden da – de europæiske motorveje. 

I dette blogindlæg hjælper vi dig med at blive klar til sommerferien. Så ved du, hvordan du skal foreberede dig og din bil, og hvad du skal gøre, hvis uheldet skulle være ude. 

Sommerferie: husk at medbringe...

Først og fremmest er der fire ting, du ikke må glemme, inden du spænder ungerne fast og sætter dig bag rattet. 

  • Pas 
  • Kørekort
  • Bilens registreringsattest del 1
  • Dine forsikringsoplysninger
Pas og kørekort har du forhåbentligt selv styr på. 
Bilens registreringsattest har de fleste liggende permanent i bilen. Men dobbelttjek lige, at du har den. Leaser du din bil, skal du bede dit leasingselskab om at udlevere den. 

De fleste Flexto-kunder har forsikring via vores samarbejdspartner Købstædernes Forsikring. Uanset forsikringsselskab er det en god ide at medbringe din forsikringspolice. Så ved du, hvordan du er dækket.

Bilen skal også være klar til sommerferien

Du kommer sandsynligvis til at køre et par tusinde kilometer eller mere. Så det er vigtigt, at din bil er i topform, inden du triller ud af carporten.

De fleste mekanikere, forsikringsselskaber eller vejhjælpsudbydere tilbyder en sommergennemgang af bilen. Med sådan behøver du ikke bekymre dig. Men vil du selv stå for forberedelserne, er denne tjekliste et godt udgangspunkt:

  • Kontroller dæktrykket. Og tag højde for, at der sandsynligvis er mere læs på end sædvanligt
  • Kontroller bilens oliestand. Medbring gerne en flaske ekstra olie. Mange (også nyere) biler bruger en smule olie. 
  • Kontroller øvrige væsker: kølervæske, bremsevæske, sprinklervæske  
  • Efterspænd alle hjul
  • Kontroller at du har refleks-veste, advarselstrekant og førstehjælpskasse. I flere europæiske lande er det lovkrav, at man har en eller flere af disse i bilen. 
  • Kontroller at du har et reservehjul og/eller et dækkit samt donkraft med. Husk at du kun må køre korte distancer og ved lav hastighed på et reservehjul.
  • Bruger du bilens navigationssystem? Så er det en god ide, at få opdateret styreenhed og vejkort til nyeste version. Forhør dig evt. hos din mekaniker.   

Hvis uheldet er ude...

Er du punktet? Er motoren gået ud? Eller er du (gud forbyde det) kommet ud for en ulykke? Så er der nogle oplysninger, der er gode at notere sig:

  • kontaktoplysninger til dit forsikringsselskab
  • kontaktoplysninger til din vejhjælpsudbyder 
 
 

Ved skader

Medbring oplysninger om dit forsikringsselskab. Mange selskaber har en app, du kan downloade. Med den kan du hurtigt og let kan komme i kontakt med dem.    

Er din bil forsikret Købstædernes Forsikring, finder du deres kontaktoplysninger her: 
Tlf: +45 33 14 37 48 (08.30 – 16.00)
Tlf: +45 70 21 51 33 (akut skade udenfor åbningstid)
Du kan anmelde skader online her.

Samlet tjekliste - så er du klar til sommerferie

Medbring på sommerferie:

  • Kørekort
  • Pas
  • Registreringsattest, del 1
  • Forsikringspolice
  • Kontaktoplysninger til forsikringsselskab
  • Kontaktoplysninger til din vejhjælpsløsning
  • Print Rødt Kort
  • Download Rødt Kort-appen
  • Få udstedt Det Grønne Kort, hvis du kører til Albanien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Iran, Israel, Makedonien, Marokko, Moldavien, Montenegro, Rusland, Tunesien, Tyrkiet eller Ukraine.
  • Refleks-veste, advarselstrekant og førstehjælpskasse
  • Reservehjul og/eller dækkit

Kontroller inden du kører på sommerferie:

  • Dæktrykket
  • Oliestand og medbring gerne ekstra olie
  • Øvrige væsker: kølervæske, bremsevæske, sprinklervæske
  • Efterspænd alle hjul
  • Ved indbygget navigation: At kort og styreenhed er opdateret

Så mangler du bare badebukserne, solcremen, dit kreditkort mv. Det må du selv sørge for. Men med ovenstående tjekliste skulle alt vedrørende bilen være på plads.

 
Rigtig god tur!
 

Del dette blogindlæg

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on print
Share on email

Hop ind!

Flextos nyhedsbrev indeholder fede biler, gode tilbud og masser af tips og leasingtricks.

Skriv dig op nu

Vi bruger cookies til at indsamle anonyme data om vores besøgende for at optimere hjemmesiden. Ved fortsat at anvende siden accepterer du vores cookie- privatlivspolitik.