
Fordele og ulemper ved grønne benzin- og dieselbiler
Der er mange ting at overveje, når du kigger på en grøn benzin- eller dieselbiler.
Vi har samlet de væsentligste fordele og ulemper ved grønne benzin- og diselbiler. Læs med nedenfor.
Fordele og ulemper ved grønne benzin- og dieselbiler
Få dit overblik her og læs detaljerne længere på siden
Fordele ved grøn benzin- eller dieselbil
- Gennemprøvet teknologi
- Sandsynligvis grønnere end du tror
- Lang rækkevidde og hurtig tankning
- Kæmpe udvalg
- Motorlyd
Ulemper ved en grøn benzin- eller dieselbil
- I nogles øjne ikke så grøn som hybrid- og elbilerne
- Motorstøj
- Farvel til den store motor
- Adgang forbudt i nogle byer
- Muligvis dyrere i service og reparationer
Fordele ved dieselbil- og benzinbiler
Gennemprøvet teknologi
Forbrændingsmotoren til biler har eksisteret i langt mere end 100 år, og er naturligvis løbende blevet forfinet. Med en diesel- eller benzinbil ved du, hvad du får, hvorimod elbilerne og hybridbilerne for mange fortsat er forbundet med en vis usikkerhed.
Sandsynligvis grønnere end du tror
Moderne benzin- og dieselmotorer er i dag stort set blevet partikelproblemerne kvit. Også de udskældte NOx-partikler er reduceret til næsten ingenting, ligesom CO2-udledninigen er reduceret markant sammenlignet med tidligere.
I nogle testmålinger har en dieselmotor ligefrem vist sig at udlede renere luft, end den tager ind. Om diesel- eller benzinbilen er ”grønnere” end en hybrid- eller elbil afhænger helt af øjnene, der ser, og hvem man spørger.
Akilleshælen hos el- og hybridbilerne er fortsat de store batterier, som er forbundet med en markant miljø- og klimabelastning. Det er ikke et problem med dieselbiler og benzinbiler.
Lang rækkevidde og hurtig tankning
De fleste moderne dieselbiler kører uden at blinke +1000 km på en tankfuld. Og når du er ved at løbe tør, har du altid en tankstation inden for 10 minutters kørsel, ligesom selve påfyldningen er overstået på et øjeblik. Det kan elbilerne endnu ikke konkurrere mod.
Kæmpe udvalg
Sedan, stationcar eller SUV? Læderindtræk og varme i sæderne? Lille eller stor motor?
Selvom der hele tiden kommer nye el- og hybridbiler til, er der fortsat lang vej til et udvalg, der bare ligner benzin- og dieselbilernes, som kan konfigureres til ethvert tænkeligt behov.
Motorlyd
Fordel eller ulempe? Det er helt individuelt. Men for mange er det at kunne høre motorens brummen og mærke, når momentet sætter ind, bare en del af køreoplevelsen.
Ulemper ved diesel- og benzinbiler
I nogles øjne ikke lige så grøn som hybrid- og elbilerne
Hvilken bil er så mest miljøvenlig?
Det er endnu noget uklart, om biler med forbrændingsmotor er mere eller mindre grønne end hybrid- og elbilerne.
Ét er dog sikkert: En almindelig benzin- eller dieselbil udsender ikke de samme grønne signaler som hybrid- eller elbil gør – og for mange handler valget i høj grad om signalværdi.
Motorstøj
I modsætning til hybridbilerne og især elbilerne vil du kunne høre motoren. Om det er en fordel eller en ulempe er naturligvis helt individuelt.
Farvel til den store motor
Du får ikke både den store model med 400 hk og samtidigt en grøn bil med lavt forbrug og lav partikeludledning.
Din nye, grønne dieselbil behøver dog ikke ligefrem være kedelig for at kunne nå energimærkning A+ eller bedre. Eksempelvis kan du få en lækker Audi A6 med den helt fornuftige 6-cylindrede 3-liters dieselmotor på 218 hk og stadig overholde energimærkning A+.
Adgang forbudt i nogle byer
Nogle europæiske byer er begyndt at forbyde kørsel med visse dieselbiler i bycentrum. Vær her obs. på, hvilken motor din bil er udstyret med. Motorer med motornorm Euro 4 er allerede forment adgang flere steder. Herefter står biler med motornorm Euro 5 og 6 (b og c) muligvis for tur. Vil du fremtidssikre mest muligt, skal du kigge efter en motor med normen Euro 6d TEMP.
Forbuddene og kravene indføres dog typisk løbende, så der er en god chance for, at du alligevel har nået at skifte din bil ud med en nyere model, inden du for alvor løber ind i problemer.
Muligvis dyrere i service og reparationer
En forbrændingsmotor er et stykke meget kompliceret isenkram. Læg dertil en kobling, gearkasse og resten af drivlinjen, og du står med 1000-vis af små og store dele – mange af dem bevægelige – som kan slides og gå i stykker.
Driftsikkerheden bliver naturligvis hele tiden højere, men det er værd at have med i overvejelserne, at der muligvis er en højere risiko for værkstedsregninger sammenlignet med en elbil, som grundlæggende ”bare” er en forvokset støvsuger.
Har du spørgsmål til valg af din næste grønne benzin- eller dieselbil?
Vores leasingrådgivere sidder klar til at hjælpe dig.

Casper Lundmose
Leasingrådgiver

Kim
Sørensen
Leasingrådgiver

Michael Johansen
Salgsdirektør
Måske er du også interesseret i at læse om:
Seneste nyt fra bloggen

Privatleasing eller erhvervsleasing – hvad skal du vælge?
Sådan vælger du mellem erhvervsleasing og privatleasing Se eller gense vores webinar om privatleasing vs. erhvervsleasing herunder Webinaret er afholdt den 4/11 2020. Vil du

Casper kører italiensk – kom med bag rattet i hans nye Alfa Romeo Stelvio
Hils på Casper, som er leasingrådgiver i Flexto og netop har fået ny (og lidt anderledes) bil. I videoen nedenfor fortæller han, hvorfor det liiige

Guide: Sådan sikrer du dig den bedste restværdi ved leasing
Okay – svesken på disken. Der findes ikke en 100 % skudsikker metode til at undgå skæve restværdier. Bilmarkedet udvikler sig hele tiden. Men der